Den pædagogiske praksis bygger pŒ og tager sit udgangspunkt i den alment accepterede psykologiske antagelse, at menneskelig udvikling foregår i samspil og i relationerne til andre mennesker.
I planlægningen af den pædagogiske praksis er der fokus på de læringsprocesser og samspil, der er tæt forbundet med hverdagslivets gøremål. Begrundelsen herfor er, at:
- dagligliv rummer kvalitet og udviklingsmuligheder
- samvær rummer kvalitet og udviklingsmuligheder
- oplevelse rummer kvalitet og udviklingsmuligheder
Læringsprocesserne og samspillene ligner det, der foregår i en helt almindelig familie, hvor den enkelte har rettigheder og pligter, og må yde sit til fællesskabet. Ovenstående udmønter sig i følgende grundregler og livsholdninger til samspillene:
- Personalet tilstræber at v¾re forbilleder i dagliglivets gøremål, og i den bevidste dagsrytme, som skal være tydelig i hverdagen
- Personalet er bevidste om vigtigheden af et tydeligt kropssprog, som er i overensstemmelse med det der udtales
- Det sociale liv og fællesskabet (beboere, personale og pårørende imellem) vægtes højt
- Vi tilstræber en omgangstone, som rummer ligeværd og accept.
- Omgivelserne skal foranstaltes og tilpasses således, at beboerne, med hver deres personlighed, evner og egenskaber, kommer maksimalt til udfold
Hertil skal nævnes en stor grad af udviklingsmuligheder for personalet i form af uddannelse, kurser samt hyppig supervision Ð medvirkende til fremsynethed i det daglige pædagogiske arbejde for den enkelte beboer
